Generalforsamling 2010
Sidste tur klubben har afholdt sin årlige generelforsamling i dagene 5 - 7 november.
Der var spænding til det sidste om, hvor familien Bogø havde fundet på vi skulle hen. Vi kørte fra Storkebanken først på eftermiddagen, og turen gik derefter mod vest. Der blev gættet flittigt om hvor vi skulle hen, var det mod Sorø Camping eller Storebælt eller noget helt tredie. Da vi drejede fra ved Slagelse begyndte gættene at falde på Skælskør Camping, og det var ikke noget dårligt gæt. For det var lige nøjagtigt der vi skulle hen. Det var vi ikke kede af, da lejrfatter Lars også driver restaurant Kildehuset som ligger på pladsen, så er der dejligt kort til det sted hvor generalforsamlingen skulle holdes.
Det var lidt halvsnusket vejr, og der var kun en vogn på pladsen ud over os, men vi fik sat op tændt for varmen og fik så tid til at sidde lidt ude og hygge inden turen gik til spisning og generalforsamling på Kildehuset.

Det kunne konstateres, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt

Formanden aflægger sin beretning for det forgangne år

Stemmesedlerne er lagt i pokalen og klar til at blive talt op.

Den nytiltrådte formand bliver begavet
Det blæste koldt udenfor, men i krostuen hos Sussie og Lars var der dejlig hygge. Vi indtog den obligatoriske middag, som bla. bestod af dejlig wienerschnitzel med drengen.
Derefter aflagde den afgående formand beretning for det forgående år, denne blev enstemmigt godkendt. Efter dette overgik generelforsamlingen til afstemningen om ny formand. Efter en del tumult og omvalg, var den nye formand fundet. Det blev René, der efterfølgende fik overrakt pokal samt en flot flidspræmie for en særlig indsats for foreningen det foregående år. Præmien var 4 fine glas.
Det blev besluttet at vi nu skal have indgraveret navne på formænd gennem tiden på pokalen. Denne opgave blev givet til den nye formand. Derefter var der kaffe og avec. Som sædvanligt blev det en dejlig aften.....og sent. Da vi stod op næste morgen, havde nogle fået et par småskader efter aftenens eskapader.

Lidt campingsnak skulle der til inden turen gik til Skælskør
Næste dag gik med en tur til byen og handle lidt ind, derefter hjem og gøre klar til frokost, som vi traditionen tro holder lørdag kl 13.00. Det blev dog en lidt tam affære i år, da de fleste var godt trætte efter lørdagsmiddagen. Så alle gik tidligt i seng, og vi blev enige om, at vi nok dropper frokosten til næste år, da der typisk bliver lavet alt for meget mad som ikke bliver spist.

Der spises frokost lørdag i en af hytterne som lejrfatter havde stillet til rådighed.
Efter en god og tiltrængt søvn, gik turen atter hjem fra dette års generelforsamling, nu venter alle spændt på hvad jeg som siddende formand har fundet på til næste års tur.