Der er i skrivende stund kun 17 dage til turen går over there.
Vi er selvfølgelig meget spændte på alle de oplevelser der venter. Vi har lejet en Jeep Grand Cherokee, jeg ville ha’ en stor bil når vi nu endelig er afsted, man er vel altid lidt drengerøv ;-). Vi er nu begyndt at gå lidt mere i detaljer, en af de ting vi fravalgte var leje af GPS, vi synes det er for dyrt. I stedet har jeg downloaded det gratis navigationsprogram Navmii, og glæder mig til at afprøve det. Vi prøver nok lige det danske af inden vi tager afsted. Samtidig har jeg også læst René Frederiksens erfaringer med at købe et prepaid SIM kort og så bruge Google Maps, dette vil vi nok også gøre brug af.
Vi har også et stående tilbud om at låne en GPS (US) hjemmefra, vi ved ikke helt endnu om vi gør brug af dette, eller vi alene tør forlade os på Navmii og Google.
Vi er også begyndt at nærstudere de steder vi kan tænke os at se. Vi har bestilt hotel de første 3 dage i L.A. og derefter går turen til San Diego, hvor vi også har bestilt en overnatning på forhånd. Vi har ligeledes bestilt 3 overnatninger i San Francisco, vi ville gerne bo nogenlunde centralt og vi ankommer en fredag, og tør derfor ikke satse på udbuddet.
Vi havde fra start tænkt på at bestille flere hoteller hjemmefra, men vi er gået lidt bort fra dette, primært ønsker vi friheden til at ændre planer, og så det spændende element at komme til næste destination, og så finde et lille motel.
Vi er dog stadig i tvivl om hotel udbud omkring Zion NP, vi har set at der stadig er ledige værelser i Hurricane, og satser nok på dette.
Vi har ellers kufferter nok, men har alligevel valgt at bestille en af de her sportstaske agtige ting med hjul og håndtag.
Vi har helle ikke forhåndsbestilt særligt mange attraktioner, dog har vi forhåndsreserveret en tur til Alcatraz
Ligesom vi gerne vil se USS Midway i San Diego
Og lige nu surfer vi rundt og indsamler materiale om nationalparker og andre steder der kan være interessante. Vi “knokler videre” og skal nok lade høre fra os.
Vores foreløbige budget for turen ser således ud:
Vi er dog allerede godt igang med at overskride vores budget for overnatning, synes ikke rigtigt at vi kan holde de ca. 800-900 pr overnatning, måske har det noget at gøre med at vi har booket overnatningerne i storbyerne indtil nu. Det kan være det ændre sig når vi overnatter på moteller på landevejene.
Fly | 9100 | |
Hotel | 18000 | |
Seværdigheder | 5000 | |
Mad | 6000 | |
Bensin | 2500 | |
Diverse | 8000 | |
Bil | 5830 |
Smid os meget gerne en kommentar, hvis I har god info eller gode ideer.
Kære Chefcampist …..
Jeg glæder mig til at følge jeres tur – vi skal selv afsted hele maj måned næste år …
Vi bruger også rigtig meget Rene´s hjemmeside og Facebook til tips og rådgivning .. Nu kunne jeg se, at I har lejet en Jeep Grand Cherokee – den er vi faktisk lidt vilde med (læs: manden er) .. jeg tænker om der er plads til 5 ???? Vi har ikke så meget bagage, da vi har fast “bopæl” i LS hos noget familie – men vi skal jo stadig køre lange strækninger og vil gerne have at ungerne sidder ok …
Vi rejser 2 voksne og 3 børn … Hvad tænker du om størrelsen og hvordan har I booket bilen – jeg tænker omkring forsikringer? Jeg syntes det er en jungle …
Vi har også planlagt nogle dage i San Diego – glæder mig til at høre om det…
Håber I får en fantastisk tur og ser frem til masser af god læsning …
Hej Christina
Lyder godt. Mht bil, så skal jeg tænke på dig m.h.t. størrelse m.v. når vi får den udleveret, men jeg er næsten sikker på at den er stor nok.
Vedr. billeje, der har jeg brugt info fra René Frederiksen og Henrik Lange, de giver nogle meget gode informationer.
Vi har lejet gennem René Frederiksens side og brugt rentalcars.com det er jo en formidler der søger på tværs af alle biludlejningsfirmaer, det kan ikke betale sig at leje direkte hos det enkelte selskab – er min erfaring. Vi ville gerne leje hos enten Alamo eller National da de har fået de bedste bedømmelser (National er et datterselskab til Alamo. Vi har valgt standart forsikringspakken uden selvrisiko, de vil meget gerne sælge mere, men dette sammen med Jeres rejseforsikring skulle være rigeligt, vi tilkøber i hvert fald ikke mere end dette.
Jeg skal nok prøver at gøre mit bedste for at for opdateret bloggen efterhånden.
Mvh
René Roager
Hej Christina,
Vi er nu kommet hjem efter næsten 4000 km i Jeep Grand Cherokee, det har været en rigtig fin oplevelse, jeg synes at pladsen virker ok. 3 børn på bagsædet bliver ikke noget problem.
Baagerummet kan dog godt virke lidt højt – synes jeg, men intet der skulle få Jer til at fravælge. Det er 6 cylindret maskine der ligger i den, og den gør det godt, vi brugte ca kr 2600 i brændstof, på små 4000 km også det er ok.
Vi havde ingen problemer med bilen overhovedet.
mvh
René