6/10 – 2016 Så er det lige før !

I får lige en lille update her lige før det går løs.

Dorthe er lige tage på arbejde, og jeg tager afsted om lidt, der er nu mindre end et døgn til vi skal afsted til lufthavnen. Vi skal op natten til fredag kl 3.00, da vi skal tjekke ind kl 5.

Vi flyver via London. Synes der har været meget at holde styr på de sidste dage, men det ser ud til at det hele er lykkedes.

Jeg har ud over at have alt på mine mobile enheder, valgt at printe alt på papir “just in case”, det er lagt i orden.

Jeg har ligeledes printet hver etape på papir fra Google Maps, og så har jeg ofret et stort kort over californien, jeg kan godt lide at have noget kortværk selv om vi har GPS m.m..

Jeg har Google Maps, Navmii og nu også Here Maps på min mobil, så nu må jeg se hvordan det virker – der er da lidt at vælge imellem.

Vi skal som sagt med British Airways fra London, og vi har valgt at opgradere vores måltid ombord til Gourmet, lidt kongelig har man vel lov til at være på sådan en tur.

Vi havde opdaget at vores bil var faldet kr 500 siden vi bestilte og betalte (Rentalcars), jeg benyttede så deres prisgaranti som findes på deres hjemmeside, og vupti kr. 500 retur til min konto uden brok. Så det kan godt lige betale sig at brug en halv times tid på at tjekke allerede bestilte ydelser.

Det bliver det sidste indlæg i DK, vi håber at kunne vise Jer solnedgangen fra Venice Beach (stillehavet) i morgen nat dansk tid.

Vi ses !!

 

Nu nærmer tidspunktet sig hastigt 20/9-2016

Der er i skrivende stund kun 17 dage til turen går over there.

Vi er selvfølgelig meget spændte på alle de oplevelser der venter. Vi har lejet en Jeep Grand Cherokee, jeg ville ha’ en stor bil når vi nu endelig er afsted, man er vel altid lidt drengerøv ;-). Vi er nu begyndt at gå lidt mere i detaljer, en af de ting vi fravalgte var leje af GPS, vi synes det er for dyrt. I stedet har jeg downloaded det gratis navigationsprogram Navmii, og glæder mig til at afprøve det. Vi prøver nok lige det danske af inden vi tager afsted. Samtidig har jeg også læst René Frederiksens erfaringer med at købe et prepaid SIM kort og så bruge Google Maps, dette vil vi nok også gøre brug af.

Vi har også et stående tilbud om at låne en GPS (US) hjemmefra, vi ved ikke helt endnu om vi gør brug af dette, eller vi alene tør forlade os på Navmii og Google.

Vi er også begyndt at nærstudere de steder vi kan tænke os at se. Vi har bestilt hotel de første 3 dage i L.A. og derefter går turen til San Diego, hvor vi også har bestilt en overnatning på forhånd. Vi har ligeledes bestilt 3 overnatninger i San Francisco, vi ville gerne bo nogenlunde centralt og vi ankommer en fredag, og tør derfor ikke satse på udbuddet.

Vi havde fra start tænkt på at bestille flere hoteller hjemmefra, men vi er gået lidt bort fra dette, primært ønsker vi friheden til at ændre planer, og så det spændende element at komme til næste destination, og så finde et lille motel.

Vi er dog stadig i tvivl om hotel udbud omkring Zion NP, vi har set at der stadig er ledige værelser i Hurricane, og satser nok på dette.

Vi har ellers kufferter nok, men har alligevel valgt at bestille en af de her sportstaske agtige ting med hjul og håndtag.

Vi har helle ikke forhåndsbestilt særligt mange attraktioner, dog har vi forhåndsreserveret en tur til Alcatraz

Ligesom vi gerne vil se USS Midway i San Diego

Og lige nu surfer vi rundt og indsamler materiale om nationalparker og andre steder der kan være interessante. Vi “knokler videre” og skal nok lade høre fra os.

Vores foreløbige budget for turen ser således ud:

Vi er dog allerede godt igang med at overskride vores budget for overnatning, synes ikke rigtigt at vi kan holde de ca. 800-900 pr overnatning, måske har det noget at gøre med at vi har booket overnatningerne i storbyerne indtil nu. Det kan være det ændre sig når vi overnatter på moteller på landevejene.

Fly 9100
Hotel 18000
Seværdigheder 5000
Mad 6000
Bensin 2500
Diverse 8000
Bil 5830

Smid os meget gerne en kommentar, hvis I har god info eller gode ideer.

Forberedelser 19/8-2016

 

Roadtrip USA WestCoast 2016

Vi har desværre ingen billeder endnu, så I får et fra vores New York tur

New York 2016

 

Hej, her vil vi fortælle om vores tur til USA, vi er Dorthe på 59 år og René på 60. Vi har leget med tanken de sidste par år, men i anledning af vores sølvbryllup denne sommer skulle det være en realitet.

Dorthe og René
Dorthe og René

Tanker og forberedelser har været i gang et stykke tid, jeg (René) har virkelig læst meget på nettet, jeg har især benyttet mig af Roadtips i USA som er René Frederiksens side og som har været en meget stor hjælp. Jeg har også virkelig nærlæst de mange blogs om roadtrips der er lagt op på René’s side – tak for det. René selv er også utrolig aktiv og informativ, han findes også på Facebook og instagram.

Det bliver den klassiske roadtrip, da det er føste gang vi skal afsted.

Vi har nu fået bestilt flybillet, bil og de første overnatninger til vores roadtrip 2016.

Vi har valgt at flyve med British Airways, da vi syntes de havde det bedste tilbud på dagen. Vi skal så ydermere flyve med Airbus A380 fra London til L.A., denne oplevelse glæder vi os til.

Når vi lander i L.A. skal vi hente vores bil, som vi har lejet hos National, vi har brugt RentalCar via René Frederiksens hjemmeside til at indgå selve formidlingen.

Vi har ikke lagt et egentligt budget, men har en fornemmelse af hvad det kommer til at koste (50.000 – 55.000), den har vi fået ved at læse både blogs og hjemmesider, samt igen – Roadtrips USA.

I kan se vores rute herLos Angeles Trip on Roadtrippers