Kategori: USA Roadtrip 2016

Vi kørte det sidste stykke ned af kysten til LA hvor vi skulle overnatte den sidste nat, inden vi torsdag den 27/10 skulle flyve hjem til DK. Vi havde valgt et hotel tæt på lufthavnen, da vi torsdag formiddag skulle aflevere vores bil hos National.

Vi havde valget TravelLodge Inn og det viste sig at være et hotel der er meget brugt af rejsende der skal ud og ind af LA. Ved første øjekast lignede det bare et almindeligt hotel, men det skulle vise sig anderledes. Vi fik vores værelsesnr. 225, og da vi kom op til værelset fandt vi en dør med dette skilt:

Dette måtte jo undersøges. Da vi kom ind på værelset, lå der en folder med en hel historie om hotellet, det viste sig at det er et gammelt 50’er hotel hvor rigtigt mange kendte har boet gennem tiderne, og vi havde fået netop det værelse hvor Howard Hughes og Jane Russel havde boet under indspilningen af The Outlaw. Jeg gik ud på terrassen og kunne nu godt se at dette hotel havde en helt speciel stil, der var holdt meget original.

Der var værelser hvor bla. Roy Rogers havde boet, Sammy Davis og Ziggy Marley. Det var en ret sjov oplevelse.

Samme aften oplevede vi dog også at mit Eurocard var blevet lukket p.g.a. misbrug – men det er klaret, og vi havde andre kort med så vi kunne betale vores mand m.m.

Vi stod op Torsdag morgen, fik rengjort bilen, pakket kufferter og så gik til National for at afleverer. Det gik hurtigt, ca. 2 min. så var den klaret, derefter ind i bussen og til lufthavnen. Her gik check in fint, og pludselig sad vi der og var klar til afgang.

Vi mellemlandede i Heathrow, og havde et par timer der, inden turen gik hjem til København, og vi har helt hjemme Fredag kl. ca. 18

En fantastisk tur var forbi, og alle indtryk skal først nu til at sætte sig, men hovedkonklusionen er: Det har været en fantastisk tur, jeg har lavet et sidste indlæg hvor jeg lige kommer ind på dette.

Vi havde besluttet at køre langs kysten hele vejen (næsten) til Solvang. Det betyder også at det tidsmæssigt bliver en lang tur, så vi tog afsted fra Carmel kl. lidt i ni. Og så startede der ellers en helt fantastisk tur ned af Highway 1. Det ene “landskabsmaleri” efter det andet åbnede sig efter hvert sving. Når man står og kigger ned på stillehavet og de kæmpebølger der slår ind på de rå klipper, ja så fornemmer man lidt hvad naturen er for en størrelse.

Man kan dog se, at de ligesom vi, flere steder ved vestkysten, har problemer med at havet langsomt æder sig ind i landet. Selv om kysten her overvejende består af klipper, så er der alligevel flere steder hvor der også er “blød kyst”, og vi kunne se at de var igang med at kystsikre flere steder.

Lidt længere nede af Highway 1, mødte vi det kendte syn, af en stor søløvekoloni der ligger på stranden og soler sig, samtidig med de luffer sand ind over sig selv – der var virkelig mange.

Turen gik derefter mod dagens slutmål som er Solvang, en by vi har hørt skulle være en ren turistfælle, men den skulle prøves når nu vi er her. Vi trillede ind i Solvang ved 3 tiden. Og synes ved første øjekast ikke den ser så slem ud, Carmel vi var i igår, var langt værre. Så vi fik tjekket ind, og gik en tur i de to hovedgader (der er ligesom to der krydser hinanden, og åbenbart kæmper om turisternes gunst, da begge gader har en vindmølle).

Det blev selvfølgelig også til en tur hos bageren hvor vi fik kaffe og fransk vaffel og en spandauer – begge dele næsten bedre end i DK.

Om aftenen gik vi ud for at spise, og valget faldt på den Danske Restaurant Bit o’ Denmark, vi kunne se at nogle danskere havde givet den en dårlig anmeldelse, så den skulle selvfølgelig prøves. Vi ved ikke hvad de havde forventet – Laura’s mad eller, vi valgte en hakkebøf med spejlæg og en combo med medister/frikadelle, begge dele med kartofler, rødkål, agurkesalat og sovs, og vi blev ikke skuffet, tværtimod, rødkål og agurkesalat lavet bedre end mange steder i DK. Ja, sådan er smag og behag forskellig.

Vi kører sidste ben i morgen fra Solvang til LA, hvor vi flyver hjem torsdag, forvent derfor ikke flere indlæg lige nu, men jeg vender tilbage med foto galleri, budget og afrejse.

Tak for nu. Kommenter gerne mine indlæg eller spørg hvis du/I har spørgsmål.

 

Vi kom forholdsmæssigt nemt ud af SF, denne mandag morgen, og vores første ben på turen ned af Highway 1 skulle gå fra SF til Carmel, byen hvor Clint Eastwood var borgmester i 1986-1987.

Allerede da vi var kommer lidt udenfor SF begyndte kysten at ændre sig meget hurtigt til det mere rå og flotte.

Det er nogle fantastiske scenerier der åbner sig for en efter næsten hvert eneste sving, og vi stoppede op flere gange for at forevige dette.

Vi kom til Carmel midet på eftermiddagen, og skulle bo på Carmel Fireplace Inn, og havde stillet google maps på denne lokation, ved ikke hvad der gik glat, for pludselig (i Carmel) sagde damen at vi var fremme, og vi kunne intet se der bare lignede de billeder vi havde set af stedet, ydermere var samtlige gader fyldt med turister og biler, og der var ikke meget plads. Vi kørte en ekstra gang rundt, men nej umuligt at se. Vi kørte så hen og fandt en offentlig parering og stillede bilen, da vi blev enige om at vi var bedre stillet til fods. Og pludselig gav det pote, lige foran os lå det yndigste lille guest house, det sjove ved Carmel var at hele byen mindede om en af de badebyer der ligger ved den Engelske sydkyst, det var ren landadel. Og vores hotel var ingen undtagelse. Der var ovenikøbet portvin og sherry i lobbyen med værten kl 17-18.

Med det var vist også det eneste ved byen der var charmerende, det var absolut en af de dyreste byer vi besøgte på vores tur, ren amerikansk overklasse, den er ikke det værd, undgå den på Jeres tur.

Vi gik rundt om aftenen og prøvede at finde en restaurant med bare nogenlunde almindelige priser kr 240 for en pizza !!!, efter vi havde gået lidt rundt opdagede vi en lille pub – nok den eneste i byen – happy hour og mad og drikke for det samme som een pizza kostede. Vi spiste og gik hjem i seng, vi skulle tidligt afsted næste morgen, Big Sur og Solvang ventede forude.

 

Vi brugte dagen på en bustur med Big Bus rundt i SF, den varede 4 timer !! Dette skyldes dog også de tætte trafik, men det var en meget god måde at få set SF på, vi gav $ 100 for to billetter til sådan en tur.

Vi have en guide med på noget af turen, fik nogle historier om de områder vi kørte igennem, samt arkitekturen og de forskellige byggemåder.

Vi skulle jo også ud over Golden Gate, guiden mente at der var gode muligheder for at få nogle fine billeder i dag, da vejret var klart og det blæste lidt. Der var utroligt mange biler på vejen, måske fordi det var søndag og alle skulle på udflugt.

Da vi nærmede os broen, kunne vi se, at der skete det samme for os som for så mange andre, det var nemlig ikke maget man kunne se p.g.a. havgus, men et par billeder prøve jeg da at tage. Vi have egentligt tænkt os at stå af derude, men p.g.a. tågen og de rigtigt mange mennesker der stod og ville på bussen igen, valgte vi at blive på bussen.

På grund af den voldsomme trafik varede vores tur næsten 4 timer, og vi valgte af stå af på Union Square for af finde noget frokost, klokken var nu blevet 14. Vi havde set en sjov lille diner der hed Lori’s da vi kørte forbi med bussen, og der ville vi se om der var plads. Det var der, og hvilken gennemført 50’er stil, både udvendigt og indvendigt, selv personalets tøj var gennemført til mindste detalje, og selvfølgelig også den “rigtige” baggrundsmusik, men døm selv:

Vi valgte et let aftensmåltid i nærheden af vores motel, og imorgen forlader i San Francisco, en dejlig oplevelse rigere, en by jeg sagtens kan finde på at besøge igen.

 

Vi stod lidt tidligere op end normalt, vi have bestilt tid til båden ud til Alcatraz kl 10, men det fremgik af vi skulle være der i godt tid. Vi havde besluttet at gå ned til båden, der var ca. 3 km. Vi var 9.15, fik udleveret vores forudbestilte billet (lad være med at tage chancen !!!, første ledige afgang var den 25. okt.), og gik ombord på færgen til Alcatraz.

Der breder sig en underlig uhyggelig stemning når man nærmer sig øen, man ved at mange har siddet i en båd på vej herover for at afsone, måske 5-10 års fængsel, det må ike have været sjovt.

Efter Alcatraz tog vi på Fisherman’s Wharf og spiste frokost, turistfælde, men det skulle selvfølgelig prøves.

Derefter skulle vi selvfølgelig ud og prøve at køre med Cablecar.

Derefter gik vi hjem og hygge lidt, så lidt præsidentkampagne i TV og blev enige om. at vi ikke gad aftensmad.

 

 

Så startede vi vores forholdsvis korte tur (300 km) fra Yosemite til San Francisco, det var dejligt vejr og trafikken var moderat, den blev selvfølgelig lidt mere intens jo nærmere vi kom SF, men aldrig rigtig tæt med køer.

Da vi kørte ind i SF kunne vi se Golden Gate Bridge indhyllet i tåge, og det slog os også, at SF er en meget smuk og meget anderledes by, husene er holdt i deres helt egen arkitektur, og de er bygget meget lave, måske på grund af faren for jordskælv.

Da vi ankom midt på eftermiddagen, gik vi en tur ned/op til Union Square, satte os og nød en forfriskning inden vi vendte snuden hjem. Sammen aften gik vi en tur til Chinatown, hvor vi fik en udmærket middag. Og igen er indtrykket, at SF er en meget afslappet og anderledes by. Det blev ikke til så mange billeder i dag, men I får da lige et af de berømte cablecars

I morgen står den på Alcatraz, Fisherman’s Wharf og måske en tur med cablecar.

 

Dagen skulle tilbringes i Yosemite Valley og en tur op til Glacier Point. Vi kørte vores hotel kl ca. 9.30, og havde en flot køretur ind til dalen. Lidt malurt i bægeret var der dog, Yosemite Vally har nordlig og en sydlig vej, disse er ensrettede for at få trafikken til at glide bedre i dalen. MEN… der foregår p.t. et stort vejarbejde samt renoveringsarbejde af flere af områderne, så det var lidt kaotisk at komme rundt, da ensretningen var ophævet og der der den ene omkørsel efter den anden. Men vi kom fint igennem det og fik da udforsket dalen og set Yosemite Falls m.m.. En ting er sikkert tiden flyver afsted i disse NP’er, pludselig var klokken 12.30, og vi ville gerne tager turen op til Glacier Point, da der skulle være en fantastisk udsigt derfra. Da var ca 45 km derop, og der er på snoede bjergveje hvor man ikke kan køre mere end 35-40 km i timen højst, så afsted det gik. Vi fik dog lige stoppet ved Tunnel view, et meget sjovt og flot sted, her ser man ned gennem hele Yosemitedalen som en stor tunnel, deraf navnet

Der vi nåede toppen, mødtes vi af en fabelagtig udsigt. Man har udsigt over hele dalen som ligger langt langt nede, og samtidig til den lidt sjove klippe “half dome”, som netop ligner en dome der er skåret igennem. Vi fik da også lige et ekstra nummer, da en ung mand absolut skulle klatre ud på den yderste klippe, vi tror han stod 25 cm fra kanten, og der er vel en 1,5-2 km direkte ned i dybet, fatter ikke at han turde.

Herefter gik turen tilbage til vores Hotel, hvor vi ville nyde resten af dagen, de har mange aktiviteter på hotellet, der var bla. denne aften levende musik ved poolen (som er opvarmet).

Vi spiste igen aftensmad på hotellet, som var udmærket, Dorthe nappede en burger og fik grillede lammekorteletter mums.

I morgen går turen til San Francisco, hovr vi lørdag har bestilt tur til Alcatraz.

Stadig må I vente med billeder, da vores net er elendigt.

Stadig ingen billeder, dårligt net

Vi besluttede dog næste morgen at holde fast i, at vi ville nord om parken, og kørte afsted, efter ca 100 km, kom de første skilte med den nedslående besked 108 – closed, 104 – closed – 89 – open.

Vi kunne godt se at det blev noget af en tur, men så tænker jeg igen på René Frederiksens ord ”nogle gange må du bare acceptere tingene som de er på en roadtrip, du kan alligevel ikke ændre dem”, og med disse i baghovedet kørte vi så afsted. Det blev så til en noget længere tur, omkring 500-600 km (skal lige have målt op). Men vi kom gennem nogle rigtigt flotte landskaber, og fik virkelig kørt i bjerge og bjergpas (Monitor pass m.fl.)

Vi havde bestil hotel lige uden for parken på ”Rush Creek Lodge at Yosemite” et rigtigt flot og nybygget hotel midt i naturen. Vi fik en god middag i deres restaurant med vino, og gik derefter på værelset, hele dagen i morgen er helliget Yosemite parken, da vi har taget to overnatninger. Jeg har på fornemmelsen at der venter os en helt speciel oplevelse, da naturen er meget anderledes her end det vi hidtil har set.

Vi kørte fra Las Vegas lige efter morgenmaden, da vi skulle gennem Death Valley for at ende dagens etape i Lone Pine, en lille flække vi ikke kendte noget til ud over at de har The Movie Road.

Vi havde bestilt overnatning på Lone Pine Budget Inn, der lå dejligt centralt lige ved hovedgaden.

Nå, men afsted ud gennem Las Vegas, det gik helt fint, og kurs mod Death Vally, det første sted vi havde planlagt at stoppe var Zabriskie Point og i den forbindelse er der en hel del gamle ruiner fra dengang de udvandt Borax og fik det afsted herfra med muldyr der trak vognene, det må have været forfærdeligt at arbejde her om sommeren, vi var her d. 18/10 og det var 35 grader. Men det var vist også kinesere de fik til det hårde job

Vi kørte videre til Furnace Creek, hvor jeg valgte at tanke, det var dumt for vi kunne godt have klaret os, det er der åbenbart mange andre der ikke kan, for prisen på en gallon er typisk $1 højere her. Jo de er da forretningsfolk.

Vi nåede til Stovepipe Wells, en lille flække ud midt i Death Valley, men de have en fin fin Saloon hvor vi indtog vores frokost, og en stor IPA. Ved bordet ved siden af os, sad en anden Dansk familie, vi fik en lille sludder med dem, de skulle også til Yosemite, men havde valgt at overnatte i Bishop.

Efter en fantastisk tur gennem Death Valley endte vi så i Lone Pine, som viste sig at være en positiv overraskelse. En typisk Amerikansk skøn lille flække, men en hovedgade, de obligatoriske forretninger og et par saloons. Vi fik indlogeret os på vores lille motel, og gik en tur ned af hovedgaden, hvor vi havnede på byens saloon. Bar damen der, havde, som alle amerikanere vi har mødt, et dejligt humør, og ville genre snakke da hun hørte vi kom fra DK.

Vi kom bla. Ind på hvor vi skulle hen næste dag, og vi fortalte gladelig at vi skulle videre til Yosemite NP. Åh nej sagde hun, der er sket et stenskred på vej 108 (det er en nemmeste vej ind i parken fra Lone Pine ca. 300km), og vejen er lukket, man bliver selvfølgelig lige lidt kold, men ok der er andre veje – det er der også, men de viser sig at være store omveje, hvor vi så kommer nord om parken og må køre ind fra vestsiden. Så vi så så en vej (104) der gav en noget større omkørsel da den ligger længere nord på.

For at slå hovedet på sømmet, så stod vi uden for vores værelse i Lone Pine midt på aftenen, der kom så to danske piger kørende og parkerede, de skulle bo på værelset ved siden af os. Da de hørte at vi skulle til Yosemite, kunne de fortælle at de kom der fra og havde kørt hele dagen – de var taget syd om, da flere veje end vi lige havde regnet med var lukket b.la. p.g.a. sne. Nu begyndte vi virkelig at tænke på turen og længden af denne.

 

Dagen var helliget Las Vegas, vi var i outlet og shoppe, samt var ude ved The Las Vegas sign.  Det var en fin oplevelse at være i LV, men vi er enige om det ikke er et sted vi prioriterer igen.

Det der slog os var, igen, de mange skæve eksistenser der løber rund her. Vi var også et tur på casino, og fik hurtigt skudt de kr 700 af som vi havde sat af til dette. Vi gik dog rundt og kiggede, nøj hvor folk spiller om mange penge, det er helt vildt.

Las Vegas er på en gang både facinerende og skræmmende, alt går meget stærkt, og det er dyrt at leve i Las Vegas. alt er ligeledes MEGET stort, vi kunne dårlig finde rundt inde i MGM Grand hvor vi boede på The Signature som er en del af MGM.

Vi var også ude og spasere lidt på the Strip, og fik da taget det obligatoriske foto ved skiltet.