Vinterferie Isaberg feb. 2007


Dette er en meget lille beretning om vores første tur på vintercamping, turen gik til Sverige


Mazda og campingvogn er kommet på plads i Isaberg


Vi besluttede før jul 2006, at i februar skulle vi prøve at tage afsted på skiferie. Valget var ikke svært, da vi ikke har prøvet vintercamping før, skulle turen ikke indeholde de store udfordringer. Altså, det blev Isaberg som er til at overse.
Vi havde lokket vores to faste campingvenner og naboer - Ole og Susan med på turen, så kunne det ikke gå helt galt. Vi havde aftalt at køre lørdag formiddag og havde bestilt plads fra lørdag eftermiddag.

Jeg (René) røg uge op til vi skulle afsted ind i en slem forkølelse, og havde det rigtigt dårligt. Og da der var fire dage til vi skulle afsted, vi vi snestorm over Danmark og det sydlige Sverige, det væltede ned fra over, og vi hørte at situationen i sydsverige var meget kaotisk. Vi holdte så et lille taktikmøde fredag aften (vi skulle afsted lørdag), og aftalte at vi skulle mødes igen lørdag morgen for lige at tage bestik af situationen - så jeg gik på hovedet i seng, da jeg stadig var sløj.

Både lørdag og søndag gik, og jeg var meget forkølet, så vi aftalte at Ole og Susan kørte afsted søndag, og så måtte vi komme mandag. Mandag morgen startede vi så mod Isaberg.

Vi ankom i løbet af eftermiddagen, men jeg var stadig sløj, så vi besluttede at vente med at leje ski. Vi gik i stedet over på den lille restaurant mandag aften for at få lidt at spise.

Ole grill
O.P. er klar med grillen

Det stod dog hurtigt klart, at vi ikke kom på ski denne gang, dertil var jeg ikke rask nok. Det blev istedet til et par dage med lidt hygge, grill og nogle gåture i omegnen. Det  var også helt fint og ret hyggeligt.
Lørdag formiddag gik turen igen tilbage til Danmark efter et par friske dage i Sverige.

Grillen er tændt


En frisk gåtur



Udsigt til bakkerne og liften


Så er det lige før det går hjem
 
 
Tilbage til campingferier