8/10 – 2016, Indkøb, Hollywood Beverly Hills m.m.

Første nat hat været noget plaget af jetlag, så jeg brugte min vågne tid til at finde ud af hvor der lå en A T& T samt en Walmart. Jeg har jo læst mig til at det godt kan betale sig, at handle en køletaske og lidt mad, samt et prepaid telefonkort.

 

Vi spiste en fin lille continental morgenmad på Hotellet allerede kl 7, og derefter gik turen til Wallmart der lå ca. 20 km væk. Her blev der handlet en fin køletaske, mad øl og vand, så vi nu er klar til at lægge USA for vores fødder fra mandag.

Derefter gik turen til en A T & T, vor jeg fik installeret et prepaid 3 GB simkort i telefonen til en pris af $ 51 incl skat.

 

Efter et kort smut til hotellet, gik turen nu mod Hollywood, vi havde valgt at tage en rundtur med starline så vi skulle op og finde en parkeringsmulighed i nærheden af Chinese Theater.

Det var allerde varmt, og da vi ankom til Hollywood Blvd. Snød GPS’en os lige med en enkelt gade, det betød lidt forvirring og i stedet for at køre ned i den offentlige parkeringskælder (ca §4 efter validering af vores rundtursbillet), så blev det valet parkering til § 15, nå så fik man prøvet det og hvad, vi er jo på tur.

Home of the Oscar
Home of the Oscar
The Sign
The Sign
Tjaaa
Tjaaa

Vi fik købt bilet til vores tur hos Starline, og da der var en time til næste afgang, brugte vi tiden til at se os lidt omkring på Hollywood’s walk of fame, men hvor var her mange mennesker, der var vist også noget indianer demonstration.

The Roger Moores residence
The Roger Moores residence

Efter en times tid kom vi endelig afsted på vores tur, med den kække guide og chauffør Andrew, han havde talegaverne i orden, ingen tvivl om at han an til den tipping de selvfølgelig forventer nå turen afsluttes. Men heller ingen tvivl om at de hele tiden skal leve noget research om de kendte.

Endnu et i Hollywood
Endnu et i Hollywood

Jeg vil ikke skrive om alle de fine  steder og huse vi så og fik fortalt om, det vil fylde for meget, og jeg kan heller ikke huske det hele, men navne som Michael Jackson, Roger Moore, Rhianna, Sting, Al Pacino, Eddy Murphy, Michael Douglas, Lucille Ball og Chaplin samt Playboy Mansion var da nogle af de huse vi fik en historie om.

Fik set Mulholland Drive, der for mig ultimativ leder tankerne hen på film og glammer.

 

En ting slår mig dog, hvor må de føle sig ensomme, der er intet liv på gaderne, alle har barrikaderet sig bag høje hegn, mure, porte og security. En kompet isoleret tilværelse, her kunne jeg ikke leve – det har jeg for øvrigt heller ikke råd til priser fra § 7 mio og op.

 

Efter at have hentet vores bil, blev vi enige om at vende snuden hjemover, klokke var 14.30, og vi havde ikke fået frokost, så vi besluttede at finde en burger på vejen. Det en en tur på Carl’s junior, som nu også findes i DK, helt ok burger.

Der var rigtig meget trafik nu (lørdag kl 15.30), og vi var først tilbage på hotellet kl 17.15, vi hade talt om at gå ned til stranden og spise til aften, men men, vi var fyldte og kunne ikke mere i dag, så det blev til et par øl på terrassen og så i seng.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *