Vi kørte fra Las Vegas lige efter morgenmaden, da vi skulle gennem Death Valley for at ende dagens etape i Lone Pine, en lille flække vi ikke kendte noget til ud over at de har The Movie Road.
Vi havde bestilt overnatning på Lone Pine Budget Inn, der lå dejligt centralt lige ved hovedgaden.
Nå, men afsted ud gennem Las Vegas, det gik helt fint, og kurs mod Death Vally, det første sted vi havde planlagt at stoppe var Zabriskie Point og i den forbindelse er der en hel del gamle ruiner fra dengang de udvandt Borax og fik det afsted herfra med muldyr der trak vognene, det må have været forfærdeligt at arbejde her om sommeren, vi var her d. 18/10 og det var 35 grader. Men det var vist også kinesere de fik til det hårde job
Vi kørte videre til Furnace Creek, hvor jeg valgte at tanke, det var dumt for vi kunne godt have klaret os, det er der åbenbart mange andre der ikke kan, for prisen på en gallon er typisk $1 højere her. Jo de er da forretningsfolk.
Vi nåede til Stovepipe Wells, en lille flække ud midt i Death Valley, men de have en fin fin Saloon hvor vi indtog vores frokost, og en stor IPA. Ved bordet ved siden af os, sad en anden Dansk familie, vi fik en lille sludder med dem, de skulle også til Yosemite, men havde valgt at overnatte i Bishop.
Efter en fantastisk tur gennem Death Valley endte vi så i Lone Pine, som viste sig at være en positiv overraskelse. En typisk Amerikansk skøn lille flække, men en hovedgade, de obligatoriske forretninger og et par saloons. Vi fik indlogeret os på vores lille motel, og gik en tur ned af hovedgaden, hvor vi havnede på byens saloon. Bar damen der, havde, som alle amerikanere vi har mødt, et dejligt humør, og ville genre snakke da hun hørte vi kom fra DK.
Vi kom bla. Ind på hvor vi skulle hen næste dag, og vi fortalte gladelig at vi skulle videre til Yosemite NP. Åh nej sagde hun, der er sket et stenskred på vej 108 (det er en nemmeste vej ind i parken fra Lone Pine ca. 300km), og vejen er lukket, man bliver selvfølgelig lige lidt kold, men ok der er andre veje – det er der også, men de viser sig at være store omveje, hvor vi så kommer nord om parken og må køre ind fra vestsiden. Så vi så så en vej (104) der gav en noget større omkørsel da den ligger længere nord på.
For at slå hovedet på sømmet, så stod vi uden for vores værelse i Lone Pine midt på aftenen, der kom så to danske piger kørende og parkerede, de skulle bo på værelset ved siden af os. Da de hørte at vi skulle til Yosemite, kunne de fortælle at de kom der fra og havde kørt hele dagen – de var taget syd om, da flere veje end vi lige havde regnet med var lukket b.la. p.g.a. sne. Nu begyndte vi virkelig at tænke på turen og længden af denne.
