Vi havde god tid i St. George inden vi skulle køre mod Las Vegas (ca. to timers kørsel), og vi fik jo samtidig vores time “tilbage” fra mountain tid. Så vi tog den rigtigt med ro. vi tjekkede først ud ved 9.30 tiden, og havde besluttet at lige lægge vejen omkring det outlet der lå lige ved siden af motellet, og der blev da også lige shoppet lidt Levis. Efter at have tanket bilen gik turen så mod Las Vegas, I får lige et par billeder fra “vejen”


Pludselig ude i horisonten dukker skyline i LV så op, en mærkelig fornemmelse her midt ude i ørkenen. Vi kørte fra noget før vi ramte byen for at få noget at spise, og fandt en lille dinner som absolut kan anbefales, den ligger ved siden af LV racetrack og hedder Mo’s Race Day Cafe med mottoet “a little on the racy side” her fik vi bare turen indtil nu bedste burger.
Tilbage i bilen og ind mod byen, trafikken tager nu voldsomt til, vi skal ind og finde The Signature, som vi har forudbestilt, ikke det billigste men efter at have læs adskillige anmeldelser og blog’s faldt valget på dette sted, det ligger i forbindelse med MGM Grand, men har ikke casino, og det blev vi glade for, der er meget mere roligt og alligevel tæt på. Vi kunne gå direkte over til festen på MGM. Og værelset er der ikke en finger at sætte på. Dog kunne de godt være lidt mere kvikke ved indtjekning.
Og hold nu op, de drikker, ryger og spiller helt vildt, det hele føles som et stort kaos, men sjovt på sin måde, der er alle eksistenser her. Gamle, unge og meget fulde. Alt bimler og bamler, men det skal opleves.
Købte lige 2 øl til $ 20 som vel nok bliver turens dyreste. Smed $ 40 i en enarmet, købte et par stykke pizza slides og gik på værelset. Vi skal være klar til imorgen, hvor vi skal i outlet.